logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Gyvelbakken 11, Veddinge Bk, 4550 Asnæs

Udsigt du aldrig bliver træt af, Fritidshus i Veddinge Bakker



Der er udsigter, der er så gode at man aldrig bliver færdig med at se på dem. Her er en. Man føler sig som centrum i en naturskøn oplevelse.

Fra Gyvelbakken 11 åbner Sejerøbugten sig i hele sin udstrækning. Det er helt ekstraordinært. Havet, himlen og det særlige lys over bugten skifter karakter dagen igennem og årstiderne igennem. Huset ligger højt og herfra opleves vandet, solnedgangene og landskabet med en storslået følelse, ro og dybde, som meget få steder kan tilbyde. Veddinge Bakker kan noget helt særligt - det trumfes af denne beliggenhed. Om aftenen går solen ned i bugten foran huset og danner de mest ekstraordinære skiftende farvespil. 

Selvom ejendommen ligger i anden række til vandet, er udsigten på flere måder endnu mere storslået end fra mange af de huse, der ligger direkte ved kysten. Højden over bugten giver et sjældent panorama, hvor blikket får lov til at vandre langt over vandet og det kuperede landskab, som har gjort Veddinge Bakker til et af Danmarks mest eftertragtede sommerhusområder.

Det eksisterende sommerhus er tegnet af en arkitekt med forståelse for stedets kvaliteter og ligger naturligt i terrænet. Huset er ikke stort, og det er ikke nyt. Men det er godt, gedigent og ægte. Ærligt ig gennemført i sin stil. Og ejendommen indeholder noget, som ikke kan skabes på ny: beliggenheden. 

For nogle vil huset være et charmerende fristed med udsigten som det naturlige omdrejningspunkt. For andre vil grunden danne rammen om drømmen om at opføre et nyt sommerhus på en af områdets mest attraktive placeringer med fuld vandudsigt. 

Fælles for begge er erkendelsen af, at beliggenheder som denne kun sjældent kommer til salg. Dette hus har ikke været i handlen før. Skal I være den næste ejer ?

Huset er 50 m2 + et lille udhus. Det er opført i 1966 og er på mange måder en autentisk tidslomme. Grunden er 2.431 m2. Her er kun få meter til stranden og vandet ad lille privat sti. Det er velindrettet og der er tænkt ovre at udnytte pladsen klogt. En dejlig stor stue har fået 1. parket til udsigten. Der ud over er der soveværelse, badeværelse, ekstra værelse, køkken m.v. - og dejlige terrasser med hhv. læ og sol udendørs.

Her er kun ca 1 times kørsel fra København. Området er særdeles eftertragtet og bl.a. kendt for sine mange solskinstimer, lange strande, godt badevand og et helt særligt lys, der har inspireret talrige kunstnere. Aftenhimlen over vandet farves i de mest fantastiske farver - og området er en Unesco geopark med en afslappet stemning og et naturskønt kuperet landskab.  Oplagt til cykel- eller løbeture, kajakture eller lange gåture langs vandet. Gode golfbaner er her også.

Kontakt os for en fremvisning.


Hos Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma finder du liebhaveri i særklasse.

Økonomi
Pris
9.500.000 kr.
Udbetaling
475.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
52.512 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
41.590 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.130 kr.
Ejendomsmægler Pernille Sams