logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Hyldedalsvej 9, Skærød, 3200 Helsinge

Hyllegaard - hvor moderne bolig, natur og hesteliv mødes – 14,7 ha i Nordsjælland/Helsinge

Højt og smukt placeret i landskabet, omgivet af egne marker og med ca. 14,7 ha jord, ligger Hyldedalsvej 9. En helstøbt landejendom med en særlig ro over sig – midt i naturen og alligevel med Helsinge tæt på.

De hvidmalede facader, stråtagene og det harmoniske gårdmiljø giver ejendommen et klassisk og næsten tidløst udtryk. Men bag den traditionelle arkitektur gemmer sig en sjælden kvalitet: Hele ejendommen er opført så sent som i 1999 og forener dermed atmosfæren fra det klassiske landsted med komforten fra en langt nyere ejendom.

Boligen rummer 232 m² med fire værelser og to badeværelser. Det åbne landkøkken er skabt i samme stil som resten af ejendommen og danner et naturligt samlingspunkt, mens de indbydende opholdsrum inviterer til et liv med både familie og gæster.

Fra boligen træder man direkte ud på den store træterrasse. Herfra er der frit udsyn over egne marker, og landskabet bliver en del af hverdagen – fra de første morgener i forårssolen til lange sommeraftener under åben himmel.

Førstesalen gemmer samtidig på et spændende potentiale på 143 m². En stor del kan inddrages, hvis drømmen er endnu mere plads, flere værelser eller måske en privat afdeling. Boligen opvarmes med moderne varmepumpe suppleret af solceller.

De ca. 14,7 ha folder sig ud omkring ejendommen med marker, folde og egen sø. Fra jorden er der kig mod Arresø, og her er også mulighed for jagt. Det er svært ikke at mærke friheden, når man bevæger sig rundt på ejendommen – her er plads, udsyn og natur i en skala, der gør stedet til noget ganske særligt.

For hestehold er rammerne exceptionelle. Den moderne stald rummer syv store bokse, løsdrift, foder- og saddelrum samt indhegnede folde. Flere af boksene har vinduer mod gårdspladsen, så hestene er tæt på livet omkring huset, og fra boligen er der direkte adgang til stalden. Man kan således gå tørskoet ud og fodre – en luksus, man hurtigt vil sætte pris på året rundt. Hertil kommer en stor dobbeltgarage med bl.a. plads til de maskiner, der gør hverdagen som gårdejer og rytter lettere.

Og for den hesteinteresserede bliver beliggenheden næsten ikke bedre: Helsinge Rideklub ligger lige ved siden af og tilbyder ridehus, 20 x 60 meter bane, springbane samt mulighed for undervisning m.v.

Hyldedalsvej 9 er en ejendom for dem, der søger noget ud over det sædvanlige. Et sted, hvor hestene kan gå på egne folde, hvor blikket vandrer over markerne fra terrassen, og hvor natur, privatliv og plads bliver en naturlig del af hverdagen.

Et helstøbt landsted med 14,7 ha, moderne komfort og en beliggenhed, der giver følelsen af at være langt væk – selv om byen er tæt på.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Økonomi
Pris
12.500.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.174 kr.
Ejendomsmægler Pernille Sams