logo
image 01
image 02
image 03

Præstemarken 7, Eggeslevmagle, 4230 Skælskør

Vidunderlig ejendom i høj kvalitet v. Skælskør - alt for billig

Dette er et virkelig godt køb. En super god ejendom, som nøgternt set er alt for billig - fordi den ikke ligger i et dyrt postnummer. Til gengæld får man særdeles høj kvalitet, mange muligheder for både bolig og erhverv og masser af gode m2 for pengene. Ejendommen er bare ekstraordinær og helstøbt: Den ligger godt. Er smuk, harmonisk, velholdt og lige til at falde for. Et let valg, en dejlig ramme om en familie, som man vil være glad for i mange år. 

Her er en stor skøn, lys, nutidig og indbydende bolig på 350 m2. Dejlig at komme hjem til, - let at føle sig hjemme i.

Lys, indbydende og i orden. Et skønt stort spisekøkken med lys ind fra tre sider er husets naturlige samlingspunkt. Her er der plads til både madlavning, lektiearbejde, venner der samles og gode samtaler. Men huset har flere skønne stuer, kontor, badeværelser, værelser og masterafdelingen på 1. sal, som konkurrerer om opmærksomheden. Alt hænger godt sammen og har god energi og dejlig udsigt til haven, gårdspladsen og omgivelserne. Flere udgange til terrasserne og en dejlig lukket have.

I længerne har ejeren drevet erhverv i mange år, og det er også en helt oplagt mulighed for en ny ejer. Indretningen vil egne sig til flere typer erhverv. Her er bl.a. et stort godt værksted, kontorer, lager, toiletfaciliteter og alt hvad en virksomhed ellers skal bruge. I god kvalitet - lige til at tage i anvendelse.

Hvis du er en kreativ sjæl vil du falde fuldkommen for den del af ejendommen som er indrettet som kreativt værksted / atelier. Her er ro og plads til fordybelse hvad enten det er for at skrive, male, tegne eller du måske er alternativ behandler og ønsker at have en klinik eller noget andet. Showroom er her også og sågar en dejlig vinkælder.

Grunden er på 7.166 m2 - kombineret park / havefølelse. Velholdt, men nem at holde med blomstrende buske og forskellige spændende træer. En ægte gammel have med den gode energi det giver. Her er også et fint orangeri til både ophold og hjemmedyrkede tomater.

Ejendommen ligger så man er helt privat - uden indkik, men alligevel som en del af en landsby. Det er svært at få armene ned efter et besøg her - en super fin oplevelse - og herligheden opvarmes økonomisk med varmepumper.

Geografisk er vi lige uden for Skælskør i Eggeslevmagle. Stedet er helt oplagt valg for en familie der vil ud af storbyen, og leve i god kvalitet men mere fredeligt i rolige omgivelser. En rigtig fin ramme som kan rumme et aktivt liv med mange muligheder for hele familien. Her er rart, her er ro og man kommer let ned i et sundt gear. Naboen dyrker grøntsager og sælger dem i sin gårdbutik.

Skælskør er en super charmerende by med et kreativt vibe. En malerisk historisk købstad med brostensbelagte gader og velbevarede huse - og nok så vigtigt: Byen ligger lige ved fjorden, og havnemiljøet i byens centrum er særdeles vellykket. Her trives talrige kunstnere og kreative sjæle - keramikfestival afholde eksempelvis årligt. Her er gode restauranter, fin stemning og lokalt fællesskab der gør byen særdeles eftertragtet.

Kontakt os for en fremvisning.


Liebhaveri finder du hos Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma

Økonomi
Pris
6.500.000 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.496 kr.
Ejendomsmægler Pernille Sams