logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovlyet 13A, Gadevang, 3400 Hillerød
Villa i det attraktive Gadevang med placering direkte til Gribskov, Hillerød

Forestil dig at vågne op til morgensolens spil ned gennem trækronerne og lyden af fuglesang fra skoven. At åbne døren til din terrasse og træde ud i den friske skovluft – mens råvildtet stille passerer forbi.

Velkommen til en villa, hvor naturen ikke blot er en nabo, men en del af ejendommen, hverdagen og omgivelserne. Ejendommen ligger godt placeret og helt tilbagetrukket, med en uhindret udsigt til Gribskovs grønne dyb og en privat og ugeneret grund på hele 2.404 m², hvor du kan finde ro, lys og luft året rundt. Her er du helt for dig selv – men aldrig alene.

Boligen er opført i 1991 og ejendommens m2 er fordelt på en måde, hvor arkitekturen smelter sammen med omgivelserne. Store vinduespartier inviterer naturen indenfor og gør lys og landskab til levende elementer i indretningen – som malerier, der skifter med årstiderne.  Boligen byder på et imponerende, åbent leverum med køkken-alrum og stue i ét, hvor du kan lave mad og stadig være i nær kontakt med skoven udenfor og himlen ovenfor. Alt er lyst, luftigt og gennemført holdt i samme linje – meget forud for sin tid. Flere udgange fører til de store terrasser, der omkranser huset og tilbyder sol fra morgen til aften

Indgangen er åben og en del af leverummet – et førstehåndsindtryk, der bliver stående. Fra boligens leverum ledes man videre til i alt 4 gode værelser, et funktionelt bryggers med adgang udefra – praktisk når man har været i skoven. Forældreafdeling med tilhørende badeværelse. Planløsningen er gennemtænkt, og hver kvadratmeter er disponeret med omtanke. I den lyse glasstue folder naturen sig ud. Her er også højt til loftet, en fantastisk atmosfære og et særligt lysindfald. Et dejligt ”rekreativt” rum, hvor man kun kan lade sig inspirere.

Haven er noget for sig selv – smuk og let kuperet og naturligt anlagt, med udsigt til skovens træer og grønne vidder. Flere små oaser rundt om huset giver mulighed for at finde sol – alt efter tidspunktet på dagen.

Her er en integreret dobbeltcarport og udhus med mulighed for værksted.

Denne villa er ikke bare en bolig – det er et levested. Et sted, hvor man kan trække sig tilbage, finde ro, mærke årstiderne og leve i pagt med naturen. Her føles det som om, tiden går lidt langsommere – og det gør den måske også?

Ejendomsmægler Pernille Sams